Yoruba Online

YORÙBÁ SPROG
Yorùbá er et tonalt sprog, der tales af omkring tredive millioner mennesker i Nigeria og i nabolandene Benin og Togo. I Nigeria bor de, der taler yorùbá, i den sydvestlige region i stater som Oyo, Ogun, Osun, Ondo, Ekiti, Lagos, Kogi og Kwara. Yorùbá er et Kwa-sprog, som hører til den yoruboide gruppe under Niger-Congo-fylummet. Det har tre grundlæggende, men betydningsfulde tonearter. En af virkningerne af det store antal yorùbá-talere og deres geografiske spredning er, at der er opstået geografisk betingede sproglige variationer. Yorùbá er et dialektkontinuum, der omfatter flere forskellige dialekter (Bamgbose (1966)). Skøn over det samlede antal Yorùbá-dialekter varierer fra tolv til seksogtyve (Ojo (1977), Adetugbo (1982), Oyelaran (1970, 1992), Mustapha (1987), Ojo (2001).
De forskelle, der er indbygget i disse dialekter, er markante inden for udtale, grammatisk struktur og ordforråd. Der findes andre dialekter over hele Vestafrika. I Republikken Benin omfatter Yorùbá-dialekterne Ketu, Nago, Ije, Ajase, Idaitsa, Tsabe; mens Ana og Itsa er to af de dialekter, der findes i Togo. Nogle Yorùbá-dialekter findes også i den afrikanske diaspora, især i Caribien. Den dialekt af Yorùbá, der anvendes i Brasilien, kaldes Nago, mens den dialekt, der anvendes i Cuba, kaldes Lucumi. Det er dog muligt at inddele Yorùbá-dialektformerne, der findes i Nigeria, i fem regionale grupperinger: Nordvest-yorùbá (NWY), nordøst-yorùbá (NEY), central-yorùbá (CY), sydvest-yorùbá (SWY) og sydøst-yorùbá (SEY). Fonologiske, leksikalske og grammatiske variationer er kendetegnende for disse grupperinger, da der er forskellige grader af indbyrdes forståelighed mellem de “geografiske” dialekter i hver gruppe. Der har dog udviklet sig en fælles standardform, som er anerkendt som den form, der anvendes til at skrive og undervise i sproget. Denne form, der ligger relativt tæt på SWY, forstås af talere fra alle de forskellige dialekter, og den tjener fortsat det kommunikative formål for alle talere.
I 1960’erne og frem til 1970’erne blev der nedsat forskellige ortografikomitéer, både af regeringen og akademiske grupper, for at overveje og efterfølgende revidere standardortografien for sproget. Der blev foretaget betydelige revisioner på baggrund af ortografikomitéens rapport fra 1966. Den er primært grundlaget for oprettelsen og indførelsen i skolerne af standardorthografien for yorùbá og dermed for standardsproget yorùbá. Standardformen af yorùbá er den type yorùbá, som man lærer i skolen, og som hovedsagelig tales (eller skrives) af uddannede indfødte talere til adressater, der taler forskellige dialekter (Bamgbose (1966)). Sproget er et af de tre nationale sprog i Nigeria. Det er en ære, der bl.a. skyldes den socialpolitiske betydning og det store antal talere. Dette har medført en sociolingvistisk udvikling for sproget med hensyn til undersøgelse og brug af sproget i landet.
Som med mange andre afrikanske sprog blev den tidligste undersøgelse af yorùbá-sproget foretaget af missionærer, der var interesserede i at oversætte skrifterne til evangeliske formål. Det ejendommelige resultat af disse bestræbelser (kombineret med slaveriets afskaffelse) var fremkomsten af skriftlighed og studier af yorùbá-sproget og -kulturen blandt bosatte frie slaver i Sierra Leone. Disse Yorùbá-folk, kendt som Aku, udførte et pionerarbejde med hensyn til at skrive og studere sproget, således at Yorùbá blev et af de første vestafrikanske sprog med en skriftlig grammatik og ordbog i 1849. Siden da er der blevet arbejdet videre med og på sproget indtil i dag. Der findes i dag mange grammatikker, ordbøger og litterære tekster på sproget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.