Udforskning af livets oprindelse: Hvad er RNA?

Alt moderne liv på Jorden bruger tre forskellige typer biologiske molekyler, der hver især har kritiske funktioner i cellen. Proteiner er cellens arbejdshest og udfører forskellige katalytiske og strukturelle funktioner, mens nukleinsyrerne, DNA og RNA, bærer den genetiske information, der kan nedarves fra den ene generation til den næste.

RNA, der står for ribonukleinsyre, er et polymert molekyle, der består af et eller flere nukleotider. En RNA-streng kan opfattes som en kæde med et nukleotid ved hvert kædeled. Hver nukleotid består af en base (adenin, cytosin, guanin og uracil, typisk forkortet som A, C, G og U), et ribosesukker og et fosfat.

Strukturen af RNA-nukleotider ligner meget DNA-nukleotidernes struktur, med den væsentligste forskel, at ribosesukkerryggen i RNA har en hydroxylgruppe (-OH), hvilket DNA ikke har. Dette giver DNA sit navn: DNA står for deoxyribonukleinsyre. En anden mindre forskel er, at DNA anvender basen thymin (T) i stedet for uracil (U). På trods af store strukturelle ligheder spiller DNA og RNA meget forskellige roller fra hinanden i moderne celler.

RNA spiller en central rolle i vejen fra DNA til proteiner, der er kendt som det “centrale dogme” i molekylærbiologien. En organismes genetiske information er kodet som en lineær sekvens af baser i cellens DNA. Under den proces, der kaldes transkription, laves der en RNA-kopi af et DNA-segment, eller messenger RNA (mRNA). Denne RNA-streng kan derefter læses af et ribosom for at danne et protein. RNA’er spiller også vigtige roller i proteinsyntesen, som det vil blive diskuteret i afsnittet om ribozymer, samt i genregulering.

En anden væsentlig forskel mellem DNA og RNA er, at DNA normalt findes i en dobbeltstrenget form i cellerne, mens RNA typisk findes i en enkeltstrenget form, som det fremgår af illustrationen ovenfor. Manglen på en parret streng gør det muligt for RNA at folde sig i komplekse, tredimensionelle strukturer. RNA-foldning formidles typisk af den samme type base-base-interaktioner, som findes i DNA, med den forskel, at bindingerne dannes inden for en enkelt streng i RNA’s tilfælde i stedet for mellem to strenge, som det er tilfældet med DNA.

Næste: Udforskning af RNA-verdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.