PIRATER forbindes måske med øjenklæder, sværd og kanoner – men virkeligheden af moderne pirateri og dets blodsudgydelser er langt mere skræmmende.
Svært bevæbnede antiterrortropper måtte i denne uge storme et kapret skib ud for Isle of Wight, efter at blinde passagerer angiveligt udgjorde en trussel mod besætningens liv.


Men hændelsen med olietankskibet, som SBS løste på kun syv dramatiske minutter, er blot den seneste i en voksende liste af chokerende forbrydelser, der har fundet sted på havet i år.
I de første tre måneder af 2020 var der en svimlende stigning på 24 procent i piratangreb og forsøg på piratangreb sammenlignet med samme periode i 2019.
Og med de økonomiske virkninger af pandemien, der mærkes over hele verden, frygter eksperter, at pirateri kan fortsætte med at sprede sig, da kriminelle leder efter lukrative indtægter.
Og det er en stor forretning – nogle skøn anslår, at de økonomiske tab som følge af piratkopiering er på 13-16 mia. dollar (10-12 mia. pund) hvert år.

Men det er truslen mod besætningerne fra moderne pirater med sofistikerede taktikker og våben af militær kvalitet, der bekymrer analytikerne, især i brændpunkter som Guineabugten.
“Volden mod besætningen er ret høj og betydelig”, siger Cyrus Mody fra det internationale handelskammer til US News.
“Hændelserne er målrettet mod kidnapning af besætningen, og angrebene er meget mere voldelige end andre steder i verden.”
Kontant for kidnapning &Raketkaster
Den såkaldte “pirateriets guldalder” sluttede måske nok med det 18. århundrede – men dristige angreb på havet er blevet en konstant trussel igen i det nye årtusinde.
En eksplosion af pirateri i Adenbugten ud for Somalias kyst i 2000’erne bragte problemet skarpt i international opmærksomhed.

Den somaliske regerings sammenbrud i 1991 og den efterfølgende opløsning af landets flåde gav udenlandske trawlere mulighed for ulovligt at fiske langs den somaliske kyst og dumpe industriaffald i farvandene.
Fiskere fra de somaliske kystsamfund reagerede ved at bevæbne sig for at beskytte de lokale ressourcer.
Men de fandt snart ud af, at det at overtage udenlandske skibe og kræve løsepenge var en yderst indbringende forretning i sig selv, og de fik endda opbakning fra tidligere militsfolk, der ønskede at tjene penge på den nye kriminalitet.
Typiske kapringer indebærer, at piraterne nærmer sig skibe bagfra i hurtige både, truer skibet med raketdrevne granater (RPG’er) og rifler og derefter går om bord på skibet ved hjælp af stiger.

Når de var om bord, ville de tage kontrol over broen og tilbageholde besætningen – som det var tilfældet i forbindelse med kapringen af Maersk Alabama i 2009, der blev skildret i Tom Hanks’ film Captain Phillips (2013).
Samme år sejlede det britiske par Paul og Rachel Chandler ud for Seychellernes kyst i deres 38-fods yacht, Lynn Rival, da de blev beskudt af otte somaliske pirater i nattens mulm og mørke.
De bevæbnede lejesoldater klatrede om bord og kidnappede dem og tog dem først med til det tidligere kaprede handelsskib MV Kota Wajar og derefter til land, hvor de blev holdt fanget i 388 pinefulde dage.
Det rædselsslagne par blev til sidst løsladt, efter at der efter sigende blev betalt en løsesum på 600 000 £ til deres bortførere.

“Vi er bare dyr for dem”, sagde Rachel efter sin løsladelse, oplyser Channel 4.
“Vi er blevet holdt indespærret som dyr. De er ligeglade med vores følelser og vores familie og vores liv og det, de har taget.
“De er ligeglade med, hvis liv de ødelægger. De vil bare have pengene.
“De forstår ikke, at vi bare er helt almindelige mennesker.
“De tror, at vi kommer fra et rigt land, og at hvis de peger en pistol på os og truer os, så vil vi finde en måde at skaffe penge på.”

I 2010 var de somaliske farvande blevet de mest pirat-inficerede i verden og stod for 92 procent af de 53 skibe, der blev kapret på verdensplan det år.
Tragisk nok mistede otte besætningsmedlemmer endda livet ud af de i alt 1 181 gidsler, der blev taget på verdensplan i 2010.
Siden da har den internationale indsats for at afbryde angrebene fået antallet af somaliske piratangreb til søs til at falde drastisk.
De vellykkede angreb faldt fra 28 i 2011 til blot 14 i 2012, og i august i år blev de sidste tre gidsler ud af de tusindvis af gidsler, som de somaliske pirater havde taget, endelig løsladt.

Gidseltagede i over to år
Som reaktion på den skærpede sikkerhed til søs søgte mange pirater at tage gidsler på land – og nogle fanger blev holdt fanget i årevis.
Den amerikanske journalist Michael Scott Moore blev holdt fanget i hele 977 dage, efter at han blev taget til fange af bevæbnede mænd i januar 2012.
Han var i Somalia for at forske i en bog om pirateri, da han blev taget til fange i byen Galkayo.

Moores håndled blev brækket under bortførelsen, og han så en anden fange blive tortureret under sin fangenskab – piraterne hængte gidslet med hovedet nedad i et træ og slog ham med en bambusrørstok.
“Jeg var bare bange,” fortalte Moore til NPR. “Jeg var bange for, hvad der skulle ske.”
Han blev konstant flyttet rundt fra sted til sted, herunder blev han sat om bord på det tilfangetagne skib Naham 3 sammen med dets besætning – hvoraf nogle forblev gidsler i fem år – mens hans kidnappere forhandlede om hans løsesum.
De krævede 20 millioner dollars for hans løsladelse, men Moores mor forhandlede dem ned til 1,6 millioner dollars.
I september 2014, to og et halvt år efter hans tilfangetagelse, blev Moore endelig løsladt, da løsesummen blev betalt.

“Folk siger: “Du må have været overlykkelig”, men enhver løsesum er et beskidt kompromis, og jeg havde for længe siden opgivet håbet som en farlig eftergivenhed,” skrev Moore i The Guardian.
I en bizar vending begyndte en af hans tilfangetagere at sende Moore venlige beskeder på Facebook to måneder efter hans løsladelse – piraten blev i sidste ende anholdt og anklaget for kidnapning, gidseltagning og andre forbrydelser.
“Alle er sårbare” over for knive og skydevåben
Repressionen mod de somaliske pirater har også betydet, at der nu er forskellige pirateri-hotspots, der bobler op rundt om i verden.
Den Mexicanske Golf har været udsat for flere angreb takket være Mexicos olieindustri, der tilbyder værdifulde mål for tyvene i de seneste år.
Og der var 51 tilfælde af væbnet røveri og pirateri i asiatiske farvande mellem januar og juni i år – næsten dobbelt så mange som de 28 hændelser i samme periode i 2019.

Men det er Guineabugten ud for den vestafrikanske kyst, der nu står for størstedelen af verdens kidnapninger til søs.
“Vold mod besætninger er en voksende risiko i en arbejdsstyrke, der allerede er under et enormt pres,” siger Michael Howlett, direktør for International Maritime Bureau, ifølge Schillings.
“I Guineabugten er angribere bevæbnet med knive og pistoler nu målrettet mod besætninger på alle typer fartøjer. Alle er sårbare.”
Og problemet bliver værre og værre.

I henhold til nylige IMB-statistikker blev 80 af de 85 søfolk, der blev kidnappet mellem januar og september i år, taget i Guineabugten.
Det er en kæmpestor stigning på 40 pct. i forhold til samme periode i 2019.
I blot én hændelse i juli i år stormede otte pirater med maskingeværer en produkttankskibsfartøj 196 sømil sydvest for Bayelsa i Nigeria.
De tog alle 19 besætningsmedlemmer på MT Curacao Trader, et skib, der ejes af det britisk-baserede Lomar Shipping, som gidsler.

Piraterne slap væk med værdifulde genstande og 13 kidnappede besætningsmedlemmer – men heldigvis blev sømændene løsladt i god behold en måned senere.
Passagerer på krydstogtskibe smider stole efter pirater
Selv om langt de fleste piratangreb er rettet mod kommercielle skibe, vil de søfarende kriminelle angribe alt, hvad de tror kan give en gevinst – og krydstogtskibe har før været målet.
I 2005 blev luksusskibet Seabourn Spirit angrebet af to piratfartøjer, der blev sendt ud fra et moderskib i de tidlige morgentimer ud for Somalias kyst.



Bøllerne truede de 300 besætningsmedlemmer og passagerer om bord med salver af maskingeværild og RPG’er.
Mens kugler og raketter susede hen over hovedet, affyrede den hurtigt tænkende sikkerhedsofficer Michael Groves en højtydende slange mod piraterne for at forsøge at afskrække dem.
Det holdt dem på afstand i et stykke tid – men piraterne fortsatte deres dødbringende angreb og sårede alvorligt Seabourn Spirit’s våbenmester, Som Bahadur Gurung.
Groves var vidne til det øjeblik, hvor Gurung blev skudt, da han forsøgte at aktivere skibets kraftige soniske våben, kaldet Long Range Acoustic Device (LRAD).


“Jeg så en blodstænk, og han gik bare lige ned,” fortalte Groves til BBC.
“Jeg troede, at han var væk, men han åbnede det ene øje. Han så ud, som om halvdelen af hans hoved var blevet sprængt af.”
Groves var i stand til at trække Gurung i sikkerhed og vende LRAD’en mod piraterne.
Den højtalerlignende anordning kan forårsage permanent høreskade på en afstand af over 300 meter – hvilket tvang piraterne til at opgive deres raid.
Groves blev tildelt dronningens galanthedsmedalje og Gurung modtog dronningens anbefaling for tapperhed for deres utrolige heltegerninger.
Passagerer om bord på krydstogtskibet MSC Melody kastede endda borde og dækstole efter somaliske pirater, der forsøgte at gå om bord ud for Seychellernes kyst i 2009, før skibets sikkerhedsstyrker ankom med pistoler.
Men heldigvis er det aldrig lykkedes pirater at erobre et krydstogtskib.